Savner du mere overskud i hverdagen?

Så har jeg en god nyhed til dig!

Det er nemlig aldrig for sent, at forandre sit liv til det bedre.

Jeg kommer med nogle simple tips til personlig udvikling her.

Vores hverdag er på mange måder bygget op omkring vaner.

Nogle af dem er egentlig meget gode, mens andre er direkte dårlige, muligvis skadelige for os.

Dårlige vaner dræner os nemlig for energi og bringer os i dårligt humør.

Men hvordan transformerer vi de dårlige vaner til gode vaner? Det gælder om, at tage sig tid til at anskue sin hverdag i helikopter-perspektiv.

Træd et skridt tilbage, og sæt noget tid af til at optimere din hverdag. Det lyder umiddelbart som en stor operation, men hvis du tager et skridt ad gangen, så går det væsentligt nemmere.

Den personlige SWOT-model

Jeg kan egentlig godt anbefale SWOT-modellen i denne forbindelse. Den sætter fokus på følgende:

Interne faktorer:

– Styrker (Hvor har du dine styrker?)
– Svagheder (Hvor har du dine svagheder?)

Eksterne faktorer:

– Muligheder (Eksempelvis: Nye interesser, sundere livsstil, udvide dit netværk, uddanne sig)
– Trusler (Eksempelvis: Usunde vaner og mennesker, som skader din positive udvikling)

Du skal tegne fire felter med ovenstående fire overskrifter og sætte så mange punkter ind, som du føler for. Derefter vil du forhåbentligt have skabt klarhed over, hvilken retning, du bør gå for at opnå mere overskud i hverdagen.

Husk på!

Du flytter dig ikke mentalt ved at sætte punkterne ned på et papir. Det kræver handling – det er den mest krævende del.

Men lad være med at kaste dig ud i en masse forandringer på samme tid.

Prioritér dine forandringer og tag nogle små skridt løbende, så vil du have lettere ved at realisere dem. Derved vil du løbende opnå små sejre.

Din hjerne er doven, så du kommer til at skulle kæmpe med den, men hver gang, du overvinder en lille mental kamp mod dig selv, vil du stå stærkere i næste kamp. Derved vil du hele tiden have lettere ved at bekæmpe din dovenhed.

God fornøjelse med det – jeg tror på dig!

NB: SWOT-modellen er egentlig beregnet til at foretage en status af en virksomhed, men jeg vil våge den påstand, at den også fint kan bruges i denne forbindelse.