Samarbejd med dine konkurrenter og vind!

I den anden låge af denne digitale julekalender, videregiver jeg et godt råd fra min cykelhandler. Det handler om, hvordan man som fysisk butik kan skabe en forretningsfødekæde med sine konkurrenter.
Samarbejd med dine konkurrenter og vind!
Som fysisk butik er man nødt til at tænke anderledes for at overleve i dag. Et af svarene på, hvordan man opnår succes er: God kundeservice.
Når man driver en forretning, så forhandler man en række produkter, men man er ikke nødvendigvis topkvalificeret inden for alle mærker og modeller, som man forhandler. Typisk har man en række kerneområder, man er rigtig stærk på.
Derfor bør du som ejer overveje, at tage kontakt til konkurrenterne i nærmiljøet og sætte dig ind i, hvad deres spidskompetencer er.
Hvis du så pludselig står i en situation, hvor en potentiel kunde efterspørger et produkt, du ikke har – eller at du i en periode har ekstremt travlt, så kan du henvise til dine konkurrenter i nærmiljøet.
På den måde føler kunden, at du yder en sublim kundeservice. Det betyder, at kunden bliver glad, du bliver glad og din konkurrent bliver glad – altså en win-win-win-situation.
Lad mig understrege, at du ikke decideret må aftale med dine konkurrenter, hvem der forhandler hvilke produkter – eller aftale at have de samme priser. Så er der nemlig tale om karteldannelse, og det er ulovligt.
Jeg håber, at du kunne bruge dette lille tip om kundeservice.
Opdateret den 8. december: Jeg har tilføjet et nyt råd, da mit gamle råd om samme emne potentielt kunne være ulovligt, som brugeren “xx” gjorde opmærksom på herunder.
Hvad synes du om dagens råd?
– Del en kommentar herunder eller del rådet med dine venner på de sociale medier:
Grænser vel op til karteldannelse, hvilket er ulovligt …
Hej xx,
Tak for din kommentar.
Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men det kan være, at Forbrugerombudsmanden tager stilling til det på et tidspunkt.
Din cykelhandler mødes med konkurrenter for at få en konkurrencemæssigfordel. Som du selv sige “på den måde er de ikke i konkurrence med hinanden, men hjælper hinanden” . Det er yderst ulovligt.
Ikke umiddelbart et forslag jeg ville mene, var egnet til at give videre til nye iværksættere. I så fald bør du undersøge med en sagkyndig hvorvidt det er lovligt eller ulovligt.
Jf. § 6 stk. 1 i konkurrenceloven er det forbudt for virsomheder at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge af begrænse konkurrencen
fx ved at “begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer” eller “opdele markeder og forsyningskilder” ..
Det er ikke for at være ond og modbydelig, men udelukkende for at undgå der er nogle tager idéen til følge og får fingrene maskinen :-)
Jeg er ikke selv jurist eller lignende, og kan derfor ikke afgøre om det er 100% rigtigt hvad jeg har fundet frem til..
Fortsat god jul
Hej xx,
Tak for din inputs.
Jeg er naturligvis ikke interesseret i at opfordre til noget, der potentielt er ulovligt.
Jeg har taget lydklippet ned nu, og vil erstatte det med et andet råd.
Hej xx,
Nu har jeg lagt et nyt lydklip op, hvor jeg kommer med et andet råd, der ikke minder om det tidligere – men stadig har relevans for de fysiske butikker.
Tak for dine inputs!