Jeg vil dele en sjov historie fra min barndom, som stammer fra før børnene havde smartphones og meget andet. Vi sad i fritidshjemmet, da vi fandt et krøllet A4-papir og udviklede vores egen version af det populære Grand Theft Auto.

Da jeg gik i de første klasser i folkeskolen havde vi ingen mobiltelefoner (ja, så gammel er jeg – 25 år i skrivende stund). I stedet måtte vi lege på andre måder.

Jeg husker, at jeg en dag fandt et krøllet stykke A4-papir med fire felter på én af hylderne i fritidshjemmet. Nogle af de større drenge spillede et spil, som jeg senere fandt ud af hed “Palme-spillet”. Jeg så dem dog aldrig spille det, så jeg ved ikke, om de spillede på samme måde, som vi gjorde det.

De fire felter var rammerne om vores “Grand Theft Auto-spil”. Dengang kendte vi ikke til computerspillet, som udkom i sin første udgave i 1997.

Jeg spillede spillet sammen med min gode ven Andreas, og når jeg tænker tilbage, synes jeg, at det var imponerende, at vi var så kreative i så ung en alder.

Jeg var storytelleren/spilstyreren, mens Andreas styrede figuren (det foregik alt sammen i vores hoveder). Vi brugte kun et krøllet stykke A4-papir til at skabe rammerne.

Papiret var inddelt i fire felter, der rummede følgende:

1. Ting

2. Våben

3. Mad

4. Liv

Ligesom det verdenspopulære spil, Grand Theft Auto, så gik det ud på at Andreas skulle styre manden rundt i vores egen verden. Jeg brugte typisk vores lokale områder som start-steder. Jeg kan huske, at jeg flere gange startede med sætningen “Du står i Lyngby Storcenter – hvad gør du”?

Løbende kunne Andreas så samle ting, våben, mad og liv, som han kunne bruge senere i spillet. Andreas var sindssygt god til at tegne, så han brugte meget tid på at tegne ting, våben og mad på papiret. Imens kunne jeg planlægge i hvilken retning spillet nu skulle gå.

Andreas havde også flere liv i spillet, ligesom man kender det fra GTA. Hvornår spillet sluttede, vidste kun jeg. På bagsiden af papiret stod der “Game Over”. Så hvis Andreas trådte forkert x-antal gange og døde i spillet, så blev papiret vendt og jeg kaldte “Game Over”.

Jeg prøvede også at spille spillet med nogle andre, men det fungerede bare ikke på samme måde. De fleste koncepter udvikler sig bare bedst sammen med dem, man skaber dem sammen med. Så får de pludselig deres eget udtryk, som man ikke kan kopiere.

Konklusionen

Jeg har ikke talt med Andreas i nogle år, men jeg fangede ham på Facebook for at få hans input om “de gode, gamle dage”:

“Jeg havde faktisk fuldstændig glemt det, indtil du mindede mig om det nu. Ja, man kan godt blive overrasket over hvor kreativ man var som barn, når man ikke var konstant distraheret af ny teknologi. Der er ikke grænser for hvad man finder på når man keder sig.”

Det var en lille historie om vores kreativitet som børn. Det viser bare at vi er meget kreative allerede som små, og hvis ens miljø tillader at udvikle den form for kreativitet, så er der ingen grænser for, hvor langt man kan nå.

Og igen – du behøver ikke, at opfinde den dybe tallerken for at blive en succesfuld iværksætter.

Du kan bare tage et allerede opfundet produkt og gøre det bedre ved at sætte dit eget, personlige præg på det. Ingen af de projekter, som jeg hidtil har skabt, har været nogen, som ikke i større eller mindre grad har fandtes i forvejen.